Fri fragt på ordre over 399,- til pakkeshop. Gratis returnering. OBS! Sommerferie info.

læs mere
Læs mindre

Guide til vandtæthed og åndbarhed

Vandtæthed:

For at et produkt kan kaldes for vandtæt skal vandtætheden være over 1.500mm.
Dette er dog den laveste funktion man kan kalde for vandtæt, og man bør derfor stile efter væsentligt højere funktioner når man søger vandtæt beklædning og fodtøj.
Vandtætheden af et materiale bliver målt på den højde som en given vandsøjle skal have for at vandtrykket presser igennem materialet.
Fx vil man tit beskrive vandtætheden af et produkt som 3.000mm. Dette betyder at højden af vandsøjlen som presser ned på materialet er 3.000 millimeter eller 3 meter høj.

1.500mm: Lav ydeevne.
Det laveste vandsøjletryk som kan kaldes for vandtæt.

3.000mm: Medium ydeevne.
Dette vandsøjletryk er meget anvendt i normal beklædning som skal være vandtæt, men som ikke nødvendigvis skal betegnes som regntøj (Fx softshelljakker).

5.000mm: Høj ydeevne.
Bruges til størstedelen af regntøj.

10.000mm: Meget høj ydeevne:
Bruges til regntøj af høj kvalitet og skitøj som skal kunne holde til det meste.

20.000mm+: Ekstrem høj ydeevne.
Bruges næsten udelukkende til regntøj og skitøj af højeste kvalitet. Det er meget sjældent at man ser denne grad af vandtæthed uden en meget høj grad af åndbarhed.

 

Åndbarhed:

Åndbarheden bliver målt på den mængde vand som kan gennemtrænge stoffet pr. kvadratmeter over 24 timer.
Et produkt med en åndbarhed på 5.000g lader derfor 5.000 gram (5 liter) vand fordampe igennem en kvadratmeter stof over en periode på 24 timer.
Åndbarhed vil derfor nogle gange henvises som fx 5.000g/m2/24h.

Under normal fysisk aktivitet kræves der en åndbarhed på mellem 5.000-8.000. Hvis man står på ski, eller søger tøj til anden fysisk krævende aktiviteter, skal man gerne over 10.000.

Her hos Pro-Dress.com ApS anbefaler vi en åndbarhed på 3.000-5.000 til hverdagsbrug.

 

© 2022 Pro-dress.com ApS. All Rights Reserved.